• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Udslæt hos nyfødte

Fakta

  • Huden hos nyfødte kan ofte fremvise en række forandringer i løbet af den første del af livet
  • De fleste af disse forandringer er mindre generende og går over af sig selv uden behandling
  • I sjældne tilfælde er der brug for en udredning for at udelukke infektion eller underliggende sygdom

Hvad er udslæt hos nyfødte?

Huden hos nyfødte kan fremvise en række forandringer i løbet af de første 4 uger af livet. De fleste af disse forandringer er godartede, mindre generende og går over af sig selv. Få af dem kræver en udredning for at udelukke infektion eller underliggende sygdom. Her omtales nogle af de mest almindelige udslæt, som kan observeres de første uger efter fødslen.

Hvad kan årsagen være?

Forbigående ændringer i hudcirkulationen

Blodårerne i huden kan forårsage forbigående ændringer i hudens blodstrøm hos det nyfødte barn. Det arter sig som udslæt, men er egentligt ikke udslæt.

Marmorering af huden viser sig som et fintmasket net af tynde blodkar langt ude i huden. Tilstanden skyldes en reaktion på kulde og forsvinder for det meste, når huden bliver varm. Hudforandringerne viser sig uden nogen sideforskel og kan ses både på krop, arme og ben. En tendens til hudmarmorering kan vare ved i flere uger til måneder, ja i nogle tilfælde helt op i den tidlige barndom. Behandling er ikke nødvendig, og tilstanden går over af sig selv. Kan ses hos alle børn, men hyppigere hos for tidligt fødte børn.

Harlekin farveændring antager man skyldes umodenhed i hjernecenteret (hypothalamus), som kontrollerer udvidelsen og sammentrækningen af de små blodkar yderst i huden. Fænomenet optræder hos op til 10 % af alle børn født ved fuldbåren graviditet, men det bemærkes ofte ikke, fordi spædbarnet er påklædt. Hudforandringerne optræder, når det nyfødte barn ligger på siden. Huden på den side, som vender op, bliver rød, mens huden på modsatte side afbleges. Farveændringen opstår brat og varer fra få sekunder til 20 minutter. Den forsvinder med øget muskelaktivitet og skrigen. Hyppigst optræder fænomenet mellem 2. og 5. dag efter fødslen, og det kan fortsætte i op til 3 uger. Tilstanden går over af sig selv og kræver ingen behandling.

Rødt og småbumset udslæt – erythema toxicum neonatorum

Dette er det hyppigste pusholdige udslæt hos nyfødte og forekommer hos op mod 7 ud af ti børn. Det ses hyppigst hos børn født til termin. Udslættet kan være til stede ved fødslen, men optræder oftere i løbet af 1.-3. dag. Typiske hudforandringer består af 1-3 mm store flade røde pletter (makler) og små knopper (papler), som efterhånden bliver pusholdige (og ligner små bumser, pustler). Udslættet forekommer i ansigtet, på kroppen og øvre del af arme og ben. Håndflader og fodsåler er ikke involveret.

Årsagen er ukendt, og tilstanden er ikke forbundet med nogen underliggende sygdom eller medfødte fejl. Udslættet forsvinder for det meste i løbet af 5-7 dage, men det kan komme tilbage flere gange over nogle uger. Ingen behandling er nødvendig. Hvis barnet virker sygt, skal andre diagnoser, specielt infektioner, udelukkes.

Bumser hos nyfødte – acne neonatorum

Disse hudforandringer forekommer hos op til 20 % af nyfødte. De består typisk af hvide prikker med talg (komedoner) i pande, på næse og kinder, men kan også forekomme andre steder. Nogle gange kan der opstå betændelsesforandringer og småbumser.

Man antager, at tilstanden kan skyldes stimulering af talgkirtlerne forårsaget af hormoner (androgene) fra mor eller barnet selv. Udslættet går for det meste over af sig selv i løbet af 4 måneder uden at efterlade ar.

Behandling er oftest ikke nødvendig. Vand og sæbe er ofte tilstrækkeligt, eventuelt kan barnet behandles lokalt med svampemiddel, eller mild steroidcreme, hvis udslættet er udbredt og varer ved i flere måneder.

Milier

Dette er 1-2 mm perlehvide eller gule, flade knopper i huden. De skyldes en ophobning af hornstoffet keratin og talg, som ikke slipper ud til hudoverfladen. Milier findes oftest på pande, kinder, næse og hage, men de kan også forekomme på øvre del af kroppen, arme og ben, penis og slimhinder. Milier optræder hos omtrent halvdelen af de nyfødte.

Milier forsvinder spontant, for det meste i løbet af første måned, men de kan vare ved ind i anden eller tredje måned.

Miliaria

I lighed med milier skyldes miliaria umodne hudstrukturer. Ved miliaria er det svedkirtlerne, der er lukket, og sveden slipper ikke ud af huden. Tilstanden optræder hos op til 40 % af alle spædbørn og dukker for det meste op i løbet af første levemåned. Der er flere undertyper; miliaria crystallina og miliaria rubra er de hyppigste.

Miliaria crystallina består af 1-2 mm små krystallinske blærer (vesikler) omgivet af rød hud, oftest på hoved, hals eller krop. Blærerne brister efterhånden med efterfølgende afskalning, og de kan vare fra timer til dage.

Miliaria rubra kaldes også varmeknopper. Det enkelte udslæt skyldes lukning af de dybereliggende svedkirtler. Udslættet er små, røde knopper og blærer, oftest på de dele af huden, som er tildækket.

Miliaria er en uskyldig tilstand, som går over af sig selv. For at dæmpe eller forebygge udslættet bør man undgå overophedning af barnet, fjerne overflødigt tøj, eventuelt give barnet et afkølende bad og eventuelt sørge for luftafkøling. Der er ingen behandling.

Seboré

Seboré er en tilstand med øget talgkirtelaktivitet. Den eksakte årsag er ukendt. Både svampeinfektion og hormonelle faktorer ser ud til at kunne være involveret. Tilstanden er ganske almindelig i nyfødtperioden.

Seboré er kendetegnet ved rød hud og fedtet skæl. Udslættet er først og fremmest til stede i hårbunden, men det kan også forekomme i ansigt, på ører og hals. Rød hud er mest fremtrædende i bøjefurerne, og hvor hud ligger mod hud, mens skæl er mest fremtrædende i hovedbunden. Eksem som følge af seboré har en tendens til at sprede sig til bleområdet.

Seboroisk eksem (skæleksem) kan nogle gange være vanskelig at skelne fra børneeksem (atopisk dermatitis). Men børneeksem starter for det meste først efter 3 måneders alderen og klør, mens seboré i mindre grad klør. Seboroisk eksem i spædbarnsalderen går for det meste over af sig selv og forsvinder i løbet uger til måneder.

Da tilstanden oftest går over af sig selv, anbefales det at vente lidt med behandling. Først bør man vente og se. Eventuelt kan man prøve skælløsende behandling med shampoo og forsigtig kæmning af hovedbunden. Ved vedvarende gener kan man forsøge tjæreholdig shampoo. Eventuelt kan man bruge et fugtiggørende middel lokalt, men salicylsyre-holdige opløsninger anbefales ikke på grund af mulig optagelse i kroppen. Ved manglende effekt af tjæreholdig shampoo kan man forsøge lokale antisvampemidler, eventuelt milde steroidcremer.

Hvad kan man selv gøre?

  • Langt de fleste tilstande går over af sig selv, og du behøver derfor ikke at gøre noget
  • Undgå overophedning ved varmeknopper
  • Sebore kan i visse tilfælde behandles med milde cremer

Hvornår bør du søge læge?

  • Hvis der udover udslættet er symptomer på generel sygdom, bør lægen se på det
  • Hvis der er mistanke om infektion, bør lægen kontaktes
  • Betydelig akne, som ikke forsvinder som ovenfor nævnt, bør vurderes af en læge

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jesper Andersen, ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet