• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Sundhedskort billede

 

 

 

 

 

 

 

HUSK Sundhedskort ved alle henvendelser.

 

Det gule sundhedskort

Det gule sundhedskort giver dig ret til ydelser efter sundhedsloven.

Hvordan bestiller du et sundhedskort?

Du kan bestille sundhedskortet på borger.dk eller på din kommunes hjemmeside. Har du ikke mulighed for at bestille det digitalt, må du forhøre dig om andre muligheder i din kommune.

Bestil nyt sundhedskort (sygesikringsbevis) på borger.dk

Bestil nyt sundhedskort

Det koster 200 kr. (2019) at få et nyt sundhedskort, hvis:

  • sundhedskortet er blevet væk
  • sundhedskortet er under 4 år gammelt og ødelagt
  • du ønsker at skifte læge eller sikringsgruppe
  • du ændrer navn, og navneskiftet ikke sker i forbindelse med indgåelse af ægteskab.

Det er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis:

  • du flytter til ny adresse
  • din læge lukker sin praksis
  • din læges praksis deles i flere
  • sundhedskortet er over 4 år gammelt, og der er brud eller revner i kortet
  • der er en defekt ved magnetstriben, der ikke skyldes forkert opbevaring eller brug af kortet
  • du skifter navn ved ægteskab. Bemærk at navneskiftet skal ske i forbindelse med vielsen, dvs. senest 3 måneder efter vielsesdatoen.
  • et barn under 15 år skal have nyt sundhedskort, fordi den af forældrene eller værge, som barnet følger, skal have ændret oplysningerne i sit sundhedskort.

Børn under 15 år kan kun vælge egen læge med tilladelse fra den forælder, der har forældremyndigheden.

Midlertidigt sundhedskort

Det tager normalt omkring to uger at få et nyt sundhedskort. Kommunen kan dog udstede et midlertidigt bevis, hvis du har brug for det. Det koster ikke noget.

Det blå EU-sygesikringsbevis

Det blå EU-sygesikringskort er et kort, der viser, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i. Du skal bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Kortet er gratis og er gyldigt i op til fem år. Hvis du skal bruge kortet til andet end ferie eller bor i udlandet kan gyldigheden være kortere. Det er vigtigt, at dit blå EU-sygesikringskort er gyldigt i hele den periode, du opholder dig i udlandet.

Når du rejser til andre lande end ovennævnte, dækker hverken det gule eller blå kort. Hvis du ønsker at være dækket af en sygeforsikring under rejse til disse lande, bør du tegne en privat rejseforsikring hos dit forsikringsselskab.

EU-sygesikringskortet viser, at du har ret til de samme sundhedsydelser på de samme vilkår, som borgerne har i det land, du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale hele eller en del af behandlingen selv, hvis det samme gælder for sygeforsikrede borgere i landet. Du kan risikere, at du selv skal lægge ud for betaling af behandling.

Det blå EU-sygesikringskort dækker kun, hvis lægen, tandlægen eller sygehuset er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet.

Hvad dækker det blå EU-sygesikringskort ikke?

Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke udgifter til hjemtransport, og i nogle lande heller ikke alle udgifter til sygetransport. Hvis du ønsker at få dækket alle udgifter til syge- og hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring. Der gælder særlige regler for hjemtransport fra Finland, Island, Norge og Sverige.

Kortet dækker ikke planlagt behandling, hvis behandlingen er den eneste grund til, at du er rejst til landet. Behandling, der med rimelighed kan vente, til du er tilbage i Danmark igen, er heller ikke dækket.