• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

 Anders and i bil

 

 

 

 

 

 

Motorattest:

Husk at bestille tid  4 uger før kørekortet udløber og husk at vi kan have ventetid på undersøgelsen i 2-4 uger. 

 

Du skal komme i god tid, idet du selv skal udfylde en del af attesten.

Husk:

  • Ved fornyelse af kørekort går der nogle uger fra motorattesten indleveres hos kommunen, til du har dit nye kørekort. Et midlertidigt kørekort kan udstedes af kommunen, hvis du er i tidnød
  • Bestil tid til konsultation i god tid. Hvis dit kørekort udløber i ventetiden kan du få det forlænget med 3 mdr. hos kommunen.
  • Medbring altid et pasfoto. Vi anbefaler, at foto er taget af en professionel fotograf, da der er skærpede krav til billedets kvalitet.
  • Bruger du briller eller kontaktlinser, så medbring oplysning om deres styrke, idet det skal indskrives på attesten.
  • For kontaktlinsebrugere: vær forberedt på at kunne tage linserne ud og sætte dem ind igen under konsultationen.

Kørekortet kan opnås fra det fyldte 18. år (Traktor og motorredskaber dog fra 16 år).
For de fleste ældre gælder, at deres kørekort fortsat skal fornys, når de bliver 70 år. Der ændres altså ikke ved den udløbsdato der i dag allerede står på kørekortet. Du skal fortsat forny dit kørekort, når det udløber.

DIT KØREKORT ER IKKE GYLDIGT FOR ALTID. HOLD ØJE MED, HVORNÅR DU SKAL HAVE FORNYET DIT KØREKORT TIL AT KØRE EN ALMINDELIG BIL. OG OM DET KRÆVER ET TJEK OG EN HELDBREDSATTEST HOS DIN LÆGE.

Fra 1. juli 2017 gælder der nye regler for at forny sit kørekort. Du kan finde de regler, der gælder for dig, hvis dit kørekort udløber inden 1. juli 2017, og det er tvingende nødvendigt for dig at få det fornyet inden 1. juli, nederst på siden.

Forny dit kørekort hos Borgerservice 

Når dit kørekort udløber, skal du henvende dig til Borgerservice i din kommune, hvis du ønsker at få fornyet kørekortet. Du skal medbringe foto og dit gamle kørekort.

Hvis dit gamle kørekort ikke er en EU model (d.v.s. i kreditkortformat), skal du også medbringe sygesikringsbevis.

Så længe gælder et fornyet kørekort 

Fra 1. juli 2017 træder der nye regler i kraft, og alle kørekort, der fornyes efter denne dato, er gyldige i 15 år uanset indehaverens alder.

Med de nye regler skal du ikke længere medbringe lægeattest, medmindre du har en lidelse, der har krævet, at du havde en lægeerklæring med, da dit tidligere kort skulle fornyes.

Disse regler gælder kun for kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil til privat befordring, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj). Der gælder særlige regler for erhvervskort og kørekort til bus og lastbil.

Særlige regler hvis du er syg 

Du skal være opmærksom på, at i alle tilfælde kan gyldigheden være kortere og fastsat individuelt fx på grund af helbredsmæssige oplysninger. Fx hvis du har diabetes eller en anden sygdom, der påvirker din evne til at køre bil.

Spørg din læge om du skal droppe kørekortet

Du skal være opmærksom på, at det altid er dit eget ansvar, om du er i stand til at køre bil på forsvarlig vis, eller om fx træthed eller sygdom gør kørsel uansvarligt.

Oplever du helbredsmæssige problemer i forhold til bilkørsel, bør du opsøge din læge, der kan udstede et kørselsforbud, hvis hun finder din tilstand uforenelig med bilkørsel.

 

Tjek om din medicin kan være farlig, når du kører bil, på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Datoen afgør gyldigheden af dit nye kørekort

Det er altid udstedelsesdatoen og ikke din fødselsdato eller din ansøgningsdato, som er afgørende for, hvor længe dit kørekort er gyldigt.

Er dit kørekort udstedt tidligere end januar 2013, skal kortet under alle omstændigheder fornyes senest 18. januar 2033.

 

Erhvervskørekort er opnåeligt fra det fyldte 21. år.
Skal fra 50 års alderen fornyes hvert 5. år.
Fra 70 års alderen fornyelse som for de øvrige.

Motorattest betales i forbindelse med konsultationen.   Aktuel pris:  400,00 kr.    OBS Husk vi tager kun imod kontant betaling.

BEMÆRK !  1. juli 2016.   Ny lovgivning tilsiger at patienten skal have kopi med af kørekortattesten.

 

Til dig, som er 17 år – eller bliver det snart

 

Fra 1. januar 2017 kan du starte på køreskolen, når du er 16 år og 9 måneder.

Før du starter på køreskolen, skal du sikre dig, at begge dine forældre (indehavere af forældremyndigheden) vil give dig tilladelse til at køre bil som 17-årig. De skal nemlig skrive under på, at de giver dig lov på din ansøgning om kørekort.

Du kan tidligst gå til praktisk køreprøve, når du er fyldt 17 år.

Når du har bestået teori- og køreprøve, må du køre bil med en erfaren bilist – fx din mor og/eller far – som ledsager, indtil du er 18 år.

Krav til ledsageren

Ledsageren skal være mindst 30 år. Han/hun skal have haft et dansk udstedt kørekort til personbil i de seneste 10 år, og i den periode må kørekortet ikke have været frakendt.

Ledsageren skal til enhver tid være i stand til lovligt at køre bilen. Han eller hun må fx ikke være fuld.

Det er dit ansvar

Det er dit ansvar, at du har fortalt ledsageren om de krav, han/hun skal opfylde for at køre med dig ved rattet. Du skal kunne dokumentere overfor politiet, at du har gjort det. Se her hvordan.

Træn ofte

Det er en god idé at træne så meget som muligt sammen med en eller flere voksne, som du har det godt sammen med, har tillid til og som er gode til at lære fra sig. Så får du god rutine bag rattet og er en mere sikker bilist, når du bliver 18 år og må køre alene.

Når du som 17-årig kører med ledsager, må du kun køre i Danmark.

læs mere på www. sikkertrafik.dk