• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Borreliose efter flåtbid

Tip en ven

Fakta

  • Borreliose skyldes infektion med bakterien Borrelia burgdorferi
  • De allerfleste flåtbid fører ikke til sygdom. Der opstår kun sygdom efter ca. 2 % af alle flåtbid. I praksis overfører flåter, som har siddet på huden mindre end 24 timer, ikke sygdom
  • Det er ikke så vigtigt at få fjernet hele flåten. Hvis hovedet bliver tilbage, betyder det ingenting
  • Udvikling af en større rød zone rundt om et flåtbid – oftest ca. 2 uger efter biddet – er typisk for sygdommen
  • Mange flåtbid giver indenfor kort tid et lille rødt område på 1-2 cm rundt om bidstedet, som man ser det ved andre insektbid. Det er helt ufarligt og betyder ikke, at man er smittet

Hvad er borreliose?

Foto af flåt, Jan Stenløkk  Norsk entomologiforening zoom

Sygdommen kaldes også Lymes sygdom. Det er en sygdom, som skyldes infektion med bakterien Borrelia burgdorferi, og som overføres til mennesker ved flåtbid.

Hvor hyppig er borreliose?

De allerfleste flåtbid fører ikke til sygdom. Man regner med, at der opstår sygdom efter ca. 2 % af alle flåtbid. Når flåten bider mennesker, er der risiko for at blive smittet, især hvis flåten når at sidde fast og suge blod over en længere periode (ca. 24 timer).

Blandt dem, som udvikler sygdom – borreliose, kan sygdommen vise sig i tre stadier – se nedenfor.

Hvorfor får man borreliose?

Skovflåten Ixodes ricinus findes i hele Danmark og er, som det ses på billedet nedenfor fra Skov- og Naturstyrelsen, mest udbredt i den østlige del af landet. Mængden af skovflåter stiger med mængden af større værtsdyr som f.eks. hjorte. I Danmark er mængden af skovflåter også afhængig af vandindholdet i jorden. Det betyder, at der er færre skovflåter på sandet jord, som om sommeren tørrer så meget ud, at flåterne dør. På figuren nedenfor er sammenhængen mellem tætheden af rådyr, jordens vandindhold og antal flåter vist.

Kortet viser udbredelse af flåter i Danmark i de tidligere amter, kilde: Skov- og naturstyrelsenzoom

Det er kun en mindre del af flåter, som har bakterien i sig. Man regner med, at kun ca. 2 % af alle flåtbid fører til sygdom.

Risikofaktorer

  • Ophold i risikoområder uden at man har været tilstrækkeligt godt klædt på. Det er vigtigt, at man dækker sig godt med bukser, sokker og lange ærmer, når man er i områder med mange flåter
  • Flåtbid, hvor den har fået lov til at sidde længe og suge blod

Hvis man får flåtbid, anbefales det at fjerne flåten så hurtigt som muligt. Dette gør man f.eks. med en pincet, hvor man trækker flåten ud med en roterende bevægelse.

Hvad er symptomerne på borreliose?

Stadium 1:

To til 30 dage efter at være blevet bidt af en flåt (som man ikke altid har opdaget!) ses et karakteristisk, ringformet, rødligt udslæt, som breder sig ud fra bidstedet. Det er almindeligt, at udslættet efterhånden bliver blegere i midten. De fleste (60-80 %), som bliver smittet med bakterien, får udslættet, men man kan altså godt være smittet, selv om man ikke har haft udslæt.

Samtidig med udslættet får man som regel feber, bliver træt og får ondt i hoved og ryg. Dette første stadie varer som regel ikke ud over 3-4 uger, og udslættet vil i mange tilfælde gå over af sig selv uden behandling.

Stadium 2:

I det andet stadium af sygdommen kan man se mange forskellige symptomer, som skyldes spredning af bakterier via blodbanen til forskellige organer. Der kan være hovedpine, smerter i led, muskler og ryg, nedsat bevægelighed og almindelig sygdomsfølelse.

Stadium 3:

Stadium tre kan optræde måneder til år efter, at man er blevet smittet, og involverer i første række muskler og skelet, nervesystemet og huden. Det kan vise sig som ledsmerter, hukommelsestab, humørsvingninger, søvnforstyrrelser og hududslæt.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis der er uklare symptomer fra nervesystemet (lammelser, smerter), og hvis man har haft mulighed for at være udsat for flåtbid, er det vigtigt at søge læge for at blive nøjere undersøgt.

Hvordan stilles diagnosen?

Udvikling af en større rød zone (det kaldes erythema migrans) rundt om et flåtbid – oftest ca. 2 uger efter biddet – er typisk for sygdommen. Hvis der også kommer almensymptomer som beskrevet, f.eks. feber, er det almindeligt at starte behandling med antibiotika.

Mange flåtbid giver et lille rødt område på 1-2 cm rundt om bidstedet, som man ser det ved andre insektbid. Det er helt ufarligt og betyder ikke, at man er smittet.

Stadium 1

Det typiske er, at der pludseligt opstår et rødt udslæt efter et flåtbid. Udslættet spreder sig ringformet, og der er ingen eller kun lidt afskalning eller kløe. Der kan være let feber og lokalt hævede lymfeknuder. Udslættet og sygdommen kan gå over af sig selv i løbet af 2 til 4 uger, men det kan variere meget.

Senere stadier

Spredning via blodbanen kan give en lang række symptomer og tegn dage til uger efter, at man er blevet smittet. Det almindeligste er hudforandringer, skader i nervesystemet (lammelser, tab af følesans) og ledbetændelser (ømhed og hævelse af leddene).

Prøver

Det er som regel ikke nødvendigt at tage blodprøver, da sygdommen i første stadium er relativt karakteristisk – det vil sige, at den er nem at genkende/diagnosticere.

I sygdommens senere stadier kan man af og til have hjælp af at måle antistoffer med borrelia-bakterien. Antistoffer er proteiner i blodet, som kan binde sig til forskellige dele af bakterien, og som indgår i immunforsvaret.

Hvis lægen har mistanke om betændelse i hjerne eller hjernehinder (neuroborreliose), vil man som regel blive indlagt på et sygehus for at få foretaget en lumbalpunktur. En lumbalpunktur er en prøve, hvor man udtager noget af den væske, der ligger rundt om rygmarven. Heri kan man måle antistoffer mod borrelia, og det er vigtigt for at kunne stille den rigtige diagnose.

Hvilken behandling er der?

Formålet med behandlingen er at fjerne infektionen og at forebygge komplikationer. Borrelia-bakterien er følsom for en række forskellige slags antibiotika. Normalt giver man almindelig penicillin i tabletform. Hvis man får behandling i første stadium, vil yderligere spredning bremses, og man er helbredt. Ved forandringer i nervesystemet benytter man andre typer antibiotika. Dette kræver som regel sygehusindlæggelse og behandling med antibiotika direkte i en blodåre.

Forebyggende behandling

Der findes ingen vacciner mod borreliose i Europa, men der arbejdes på at udvikle en vaccine.

Når man færdes steder med mange flåter, er det vigtigt at dække udsatte dele af kroppen godt til (se forebyggelse af flåtbid). Insektmidler kan benyttes.

Det er vigtigt at tjekke kroppen for flåter og hurtigt at fjerne fastsiddende flåter. Risiko for smitte øges ved kontakttid over 24 timer, men er dog fortsat ganske lav.

Sådan fjerner du flåten:

Flåten kan fjernes med fingrene eller en pincet. Den skal lige vrides rundt en gang. Der er ingen grund til at bruge fedt, vaseline eller lignende, fordi det blot forsinker fjernelsen. Det er ikke så vigtigt at få fjernet hele flåten. Hvis hovedet bliver tilbage, betyder det ingenting. Det forsvinder af sig selv i løbet af nogle dage.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Sygdommen starter med stadium 1 med influenzalignende symptomer og rødt udslæt. I stadium 2, uger til måneder senere, kan der komme forandringer i nervesystemet. I stadium 3, måneder til år senere, kan der komme ledbetændelse, hudforandringer og yderligere nervesymptomer.

Ved rigtig behandling er prognosen god. Antibiotikabehandling i stadium 1 helbreder tilstanden. Men husk, at 98 % af alle flåtbid ikke fører til smitte, og i disse tilfælde, hvor der ikke er symptomer, skal man ikke bruge antibiotika.

Ubehandlet kan tilstanden udvikle sig og give de forandringer, der er nævnt ovenfor, men selv i ubehandlede tilfælde vil de fleste infektioner gå over af sig selv og ikke føre til komplikationer senere.

Hvordan undgår jeg at få borreliose?

Det er sandsynligt, at borreliose effektivt kan forebygges ved relative enkle tiltag:

  1. Tildæk huden ved ophold i områder med flåter
  2. Brug af insektmidler, når du færdes i flåtområder, synes at have nogen beskyttende effekt
  3. Efterse huden dagligt og fjern eventuelle flåter. I praksis overfører flåter, som har siddet på huden mindre end 24 timer, ikke sygdom

Man kan ikke blive vaccineret mod borreliose.