• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Feber hos småbørn

Tip en ven

Af: Flemming Skovby, speciallæge

Hvad er feber?

Definitioner

  • Måling i endetarmen
    • Det anbefales at måle temperaturen i endetarmen. Det giver den mest præcise måling
    • Feber er til stede, når temperaturen i endetarmen er højere end 38°C
  • Måling i munden
    • Målingen er mindre nøjagtig end i endetarmen og gennemsnitlig ligger temperaturen i mundhulen ca. ½°C over målingen fra endetarmen
    • Feber er til stede, når temperaturen i mundhulen er højere end 38,5°C
  • Måling i armhulen?
    • Målinger her er så upræcise, at dette bør undgås
  • Måling i ørene?
    • Målinger her påvirkes af ydre faktorer og giver upræcise mål. Disse målinger anbefales derfor heller ikke
  • Hvad er farlig feber?
    • Feber på grund af infektion bliver sjældent højere end 40,5-41,1
    • Grænsen for når temperaturforhøjelsen i sig selv kan være farlig, er almindeligvis 41 grader

Forekomst

  • Feber er et meget almindeligt sygdomstegn og er en hyppig årsag til lægebesøg
  • Hos børn er temperatur-reguleringen mere ustabil end hos voksne. Derfor ser vi ofte, at sygdomme, som medfører høj feber (temp >40°C) hos børn, ikke behøver at give feber hos voksne

Hvor sygt er et barn med feber?

  • Feber er et mindre pålideligt mål for, hvor sygt et barn er sammenlignet med en voksen person med feber
  • Børn kan have 39-40°C i temperatur og alligevel være i overraskende god tilstand
  • Høj feber hos børn er med andre ord ikke ensbetydende med alvorlig sygdom

Hvorfor opstår feber?

  • Feber er en af kroppens mange reaktioner, når der opstår sygdom. Når bakterier eller virus trænger ind i kroppen, aktiveres vort forsvarssystem mod infektioner – immunsystemet. En af reaktionerne er en stigning af kropstemperaturen. De hvide blodlegemer og antistoffer, samt celler i kroppen der har som opgave at nedkæmpe de indtrængende mikroorganismer, arbejder bedre og mere effektivt, når temperaturen stiger noget. Mest effektivt arbejder immunsystemet ved temperaturer mellem 38 og 39 grader. Feber er med andre ord en nyttig reaktion. Derfor er det ikke altid så godt at sænke temperaturen kunstigt ved moderat feber
  • Listen over sygdomme, som fører til feber hos børn, er meget lang. De allerfleste febertilstande hos børn er uskyldige og helbreder sig selv

Almindelige årsager til feber

Kortvarig feber, for det meste kortere end 3 dage

  • Øvre luftvejsinfektion – forkølelse
    • Snue, rindende næse, tæt næse, ubehag i halsen og tør hoste er typiske symptomer
    • Almentilstanden er for det meste god, men barnet kan være lidt surt og gnavent
  • Ørebetændelse
    • Kommer som regel i kølvandet af en forkølelse og rammer oftest børn i alderen 6 måneder til 3 år
    • Typisk er øresmerter eller intens skrigen, når barnet lægges ned. Almentilstanden er for det meste ganske god
  • Halsbetændelse
    • Kommer gerne nogle dage efter at barnet er blevet forkølet
    • Giver plagsomt ubehag i halsen. Det kan gøre ondt for barnet at synke. Ofte er der samtidigt øresmerter. Nogle gange er detteskarlagensfeber, og tungen ligner et “hindbær”
    • De fleste tilfælde skyldes virus og behøver ingen behandling
    • Ved klart nedsat almentilstand bør læge kontaktes
  • Bronkiolit
    • Barnet har haft milde til moderate forkølelsessymptomer som næsetæthed, let feber og løs hoste
    • Tilstanden forværres og der opstår en akut betændelse i de små luftrør hos spædbørn og små børn. Tilstanden er hyppigst før 1-års alderen og er mest almindelig om vinteren
    • Tilstanden giver plagsom hoste og ofte hvæsende vejrtrækning. Barnet kan være medtaget og har tung vejrtrækning

Feber varighed 4-14 dage

  • Tarminfektioner
    • Optræder hyppig blandt småbørn, smitter let og der opstår små epidemier. Ofte forårsaget af virus
    • Er karakteriseret ved kvalme, opkast, diaré

Sjældnere årsager

Kortvarig feber

  • Urinvejsinfektion
    • Almindelige symptomer er hyppig vandladning, svie ved vandladning. Problemet er, at små børn for det meste ikke klager over vandladningsbesvær
    • Tilstanden kan opføre sig som uforklarlig feber
  • Blindtarmbetændelse
    • Optræder sjældent hos små børn
    • Stærke mavesmerter og feber som udvikler sig over 1 døgn. Kan tidligt i forløbet være ganske diffust lokaliseret
  • Hjernehindebetændelse (meningit)
    • Sjælden, men meget alvorlig tilstand
    • Skal der tænkes på ved alle uklare tilstande med akut påvirket almentilstand, udslæt og feber
    • Startsymptomer kan variere med hovedpine, feber, påvirket almentilstand, små hudblødninger (lader sig ikke trykke væk med et glas), nakkestivhed
  • Strubelågsbetændelse (epiglottit)
    • Som regel børn, sjælden tilstand, især efter indførelse af Hib-vaccine
    • Barnet er stærkt medtaget, har høj feber, betydeligt åndedrætsbesvær ved indånding, synkesmerter
    • Barnet sidder op i sengen og savler

Feber i 4-14 dage

  • Influenza
    • Er en ganske sjælden tilstand hos små børn, men kan optræde under influenzaepidemi
    • Er karakteriseret af vedvarende, høj feber. Kan give både luftvejsgener og mavegener
  • Betændelse i knogle (osteomyelit)
    • Forholdsvis sjælden tilstand, men den er mere almindelig blandt børn end voksne
    • Symptombilledet er ofte akut med feber, kulderystelser, betydelig påvirket almentilstand og knoglesmerter. Lokale betændelsessymptomer er for det meste til stede. Små børn har ofte diffuse symptomer og tegn

Langvarig feber, mere end 14 dage

  • Kræftsygdomme
    • Er sjældent årsag til feber, men kan forekomme ved leukæmi

Hvad kan I gøre selv?

  • Febernedsættende midler
    • Husk at feberen har en funktion. Hvis ikke barnet er plaget sin feber, er der næppe grund til at behandle den
    • Paracetamol eller ibuprofen bør foretrækkes. Ibuprofen ser ud til at virke hurtigere og længere(GIV KUN IBUPROFEN EFTER SAMRÅD MED LÆGE)
  • Se til barnet om natten?
    • Har dit barn høj feber, bør du se til barnet i løbet af natten. Vær specielt opmærksom på udslæt i form af blodudtrædelser, som ikke bleger af, når du trykker på dem med et glas. Disse udslæt sammen med sløvhed, opkast og nakkestivhed (barnet kan ikke bøje hagen ned mod brystet) kan være tegn på hjernehindebetændelse. Kontakt da læge med det samme
  • Tag det med ro
    • Et barn, som har en markant infektion, vil være påfaldende roligere og vil hyppigt lægge sig ned. Du behøver ikke at tvinge det i seng. Klarer barnet at være oppe og lege, skal du ikke forbyde det
  • Børnehave
    • Børns normale temperatur kan variere. Temperatur på mere end 37,5°C om morgenen og 38°C om aftenen anses for at være forhøjet temperatur
    • Børn med feber bør først og fremmest af hensyn til sig selv holdes hjemme til de er feberfri. I nogle sammenhænge kan det være ønskeligt af hensyn til smitterisikoen

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen vil stille

  • Hvor længe har feberen varet?
  • Hvordan er almentilstanden?
  • Aktivitetsniveau?
  • Leger barnet eller ligger det slapt på sofaen?
  • Tager barnet mad og væske til sig?
  • Er barnet interesseret i omgivelserne, eller ser barnet «tomt» ud i luften?
  • Får I kontakt med barnet?
  • Ved telefonisk kontakt vil lægen spørge om nakkestivhed – kan barnet bøje hagen ned mod brystet?
  • Er der lokale tegn på infektion? Snue, hoste, øre- og halssmerter, hovedpine, mavesmerter, vandladningsbesvær
  • Hvordan har febernedsættende medicin virket?

Lægeundersøgelsen

  • Afhængig af sygehistorien vil lægen foretage en afgrænset eller omfattende undersøgelse
  • Organer, som mistænkes at være sæde for en infektion, undersøges grundigt

Andre undersøgelser

  • Hvis lægen kommer på sygebesøg, har han/hun små muligheder for yderligere undersøgelser – eventuelt kan lægen lave en urinundersøgelse
  • På lægekontoret vil lægen som regel tage prøver med henblik på at bedømme en infektion

Indlæggelse på sygehus

  • Ved mistanke om alvorlig infektion vil den syge blive indlagt øjeblikkeligt

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet